Forårets Y1-skippere

Otte nye Yachtskipper 1 kursister har netop taget eksamen hos KAS i København. Vinterens pensum har især bestået af tidevandsberegninger samt astronomisk navigation, efterfulgt af en ambitiøs rapport omhandlende planlægning og gennemførelse af en oceansejlads. De nyudklækkede yachtskippere har hermed tilladelse til at føre lystfartøjer op til 24 meter på alle verdens have.

Quiztid

Sejlerwiki har udviklet et par værktøjer til brug for maritim træning. Systemet virker på alle mobile enheder uden installation af apps, men kan også bruges på PC’er og laptops så længe de har internetforbindelse. Der kan trænes i NATO-fonetik, maritime flag samt morsekoder. Find links til quizzerne i menuen

Gådefuld sejlads

Winston Churchill forlangte, at det britiske admiralitet skulle læse bogen ‘Gådefuld sejlads’ af Erskine Childers (The Riddle of the Sands), der omhandler tyskernes mulige planlægning af en invasion af England i begyndelsen af 1900 tallet. Det er sejlerlitteratur af høj klasse og bogen giver giver blandt andet en fremragende gennemgang af sejlads under kraftige tidevandsforhold […]