Forårets Y1-skippere

Otte nye Yachtskipper 1 kursister har netop taget eksamen hos KAS i København. Vinterens pensum har især bestået af tidevandsberegninger samt astronomisk navigation, efterfulgt af en ambitiøs rapport omhandlende planlægning og gennemførelse af en oceansejlads.

De nyudklækkede yachtskippere har hermed tilladelse til at føre lystfartøjer op til 24 meter på alle verdens have.