Flere ekspeditioner kaster sig ud i de specielle udfordringer med sejlads på høje breddegrader. I nogle år har det været muligt at sejle til Antarktis med Pelagic projektet (se tidligere indlæg), som primært hører hjemme omkring Ushuaia i det sydlige Argentina. Men flere skippere har nu introduceret skibe, der er særligt udrustet til sejlads i isfyldte farvande og et af de seneste skud på stammen er Qilak, som er ejet og konstrueret af belgiske Philippe Carlier. Se mere på
http://www.qilak.com/en/
Indretningen tæller flere kuriøse detaljer. Blandt andet en fuld funktionsdygtig sauna, som helt sikkert vil gøre godt på de kolde breddegrader, men også et standard pissoir, som de mandlige besætningsmedlemmer vil sætte stor pris på.