SejlSikkert Alarm er en ny dansk version af den udenlandske SafeTrx, som dog stadig bør anvendes uden for danske farvande. Appen er gratis og supportes af Søfartsstyrelsen.
SejlSikkert Alarm lider af en del børnesygdomme da versioneringen er sjusket og dårligt oversat, hvilket der forhåbentligt bliver rettet op på i fremtidige versioner. Under alle omstændigheder er ideen god og appen vil være en god hjælp til dem i land, da den automatisk sender sms hvis ikke sejlplanen overholdes – vel at mærke hvis man er inden for mobildækning.
Appen kan også bruges til live tracking da der oprettes en unik url for hver sejlads. Lidt synd for KeepSailing, der tilbyder en lignende feature – bare mod betaling.